Brugte dæk/fælge

Brugte dæk/fælge

Du skal være utrolig varsom, når du kigger efter brugte dæk. Her er lidt tips til, hvad du skal kigge efter.

Kontroller altid dækmønster og, hvor meget rilledybde der er tilbage. Mønstret i dækket sørger for at du kan komme igennem vand m.m. og stadig have et fornuftig vejgreb. Iflg. loven skal dækkene have mindst 1,6 m.m tilbage i dækmønster, dog anbefales det ofte at man som minimum har 3 mm tilbage, for at sikre du stadig har et fornuftigt vejgreb.
Det er også vigtigt at du kigger indvendigt i dækket også kaldet karkassen. Her har du mulighed for at se om der har været punkteringer tidligere. Er der huller eller ujævnheder bør du ikke vælge dette dæk.
Det sidste du skal kigge efter er dækkets sider. Hvis man tidligere har kørt med dækket fladt, vil det som regel være ujævnt. Derudover skal du kigge efter slidmærker, for at se om det er har været kørt imod en kantsten. Har dækkene nogle ujævnheder eller mærker kan dækket være defekt.