Hvad skal man vælge karrierer eller hjemmepasning? 

Min barsel er slut og nu var det jo så tid til, at køre karriere, baby,  træning og parforhold – og hvad man ellers skal kunne jonglere af bolde i 30’erne. Og ærligt. Jeg føler den ikke – skal man vælge karriere eller hjemmepasning?

Mens min oplevelse er, at alle omkring mig har travlt med at udleve deres karrierer.

Så føler jeg mig helt modsat draget af at trække stikket. Melde mig ud af ræset.

Jeg har tidligere tænkt, om det skulle være karriere eller hjemmepasning, og dengang tænkte, at jeg ville gå hjemme. Men så fik vi institutionsplads og jeg mærkede den der “nå men så skal du vel også i gang igen?”. Både fra mig selv og fra andre. Og så trak jeg lidt i land. Jeg skulle vel også tjene penge, så vi kunne rejse, købe bil og alt det man jo skal.

Men jeg føler den ikke.

Jeg kan ikke se mig selv have et barn, der sidder 8 timer i vuggestue, så jeg kan realisere et eller andet. Det var ikke derfor jeg fik et barn.

Alligevel føler jeg et pres i form af et samfundssyn, hvor vi absolut SKAL vælge det hele.

Jeg skal helst arbejde 37 timer, udleve mine drømme, skal holde mig i form, skal være en god mor med overskud til bagning, leg og oplevelser.

Skal være en god kæreste – stadig holde mig attraktiv, have lyst til sex, være sjov og glad.. og holde overblikket derhjemme, hvor der forresten også skal gøres rent. Når ja, og så skal jeg vel også lige pleje nogle venskaber.

Jeg bliver forpustet bare ved tanken og jeg er ikke sikker på hvem vi gør det for. Jeg kan simpelthen ikke finde meningen med det.

Derfor så har jeg endegyldigt besluttet. Jeg vil ikke – og det vil jeg ikke skulle finde på argumenter for. Ella er jo argumentet.

Når jeg ser tilbage, så vil tiden med hende være vigtigere end den tid jeg brugte på alt andet.

Vi tager et år mere – og så er vi klar til at erobre verdenen.