Hør Mascha Bohns tanker om graviditeten

- Den sætning har jeg hørt mange gange, og da jeg i min tredje graviditet blev sygemeldt allerede fra tredje måned, og folk sagde sætningen, blev jeg oprigtig sur. Fordi: nej, selve graviditeten er ikke en sygdom, men din krop arbejder benhårdt i 9 måneder for at bygge det her lillebitte menneske.

Kroppen er konstant på overarbejde, og gennemgår en kæmpe hormonel forandring. Jeg har haft to nemmere graviditeter, og jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det var muligt at blive så hårdt ramt i en graviditet.

Smerter, træthed, kvalme, opkast, plukveer, en form for lammelser i benene. Det var noget af det, jeg døjede med allerede fra start. Jeg var overdrevet træt, allerede inden vi vidste hun lå inde i min mave, hun er 100% planlagt, og jeg havde også en fornemmelse af, at hun lå der, inden jeg testede positiv.

Kort tid efter begyndte kvalmen, jeg kastede ofte op, og jeg var bare træt hele tiden. Hurtigt var jeg også nødt til at fortælle min ældste søn, at jeg var gravid, da han var bange fordi jeg ofte kastede op. Jeg var på ingen måde ligeså fyldt med energi og overskud som jeg plejer.

Jeg havde et par gange nogle dage, hvor jeg ikke kunne rejse mig, og det betød, jeg grædende måtte kæmpe bare for at gå ud og tisse. Det var faktisk så slemt, at der var et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne flytte mig i sengen, fordi jeg følte en form for lammelse i benene, men som strålede op igennem lænden.

Jeg havde hårde og konstante plukveer og blev hurtigt bedt om at holde mig i ro. Jeg måtte ikke tømme opvaskeren eller handle stort ind. Generelt var alt, der betød tung vægt eller anden belastning af kroppen forbudt ifølge lægen, faktisk anbefalede min læge, at jeg skulle holde mig fra selv at støvsuge."